Velkommen til Det Danske Sigmund Freud Selskab

JULEJAZZ
Kalender for 2016
tidl. foredrag
Om foredragsholderne
Tekster
Freud og hans værk
Videoer
Links
Om os

 

JULEJAZZ

 

Mens Sigmund Freud i begyndelsen af det 20. århundrede sad i Wien og møjsommeligt udforskede Ødipus-kompleksets komplicerede struktur, besang bluessangerne i Mississippi-deltaet ubesværet deres kærlighedspartnere som ”mama”, ”papa” og baby”. Og mens Freud grundlagde psykoanalysen som en talekur baseret på de frie associationers helbredende virkning, skabte de første jazzsolister i New Orleans en improvisatorisk musik, hvor de frit strømmende musikalske associationer var forløsende. Med rødder i både bordellet og den sorte kirke udviklede jazzen sig til en kropslig og spirituel kunstart, der blev lige så revolutionerende for musikken som psykoanalysen blev det for menneskeforståelsen.

Hvorfor tabte Louis Armstrong i distraktion tekstarket, mens han sang Heebie Jeebies? Hvorfor skulle Billie Holiday piskes til blods, før hun kunne gå på scenen? Hvorfor brød Charlie Parker sammen under indspilningen af Loverman? Hvorfor havde Lennie Tristano en orgonboks stående i studiet? Hvorfor forbød BBC Lonnie Donegans Diggin’ My Potatoes? Hvorfor indspillede Ornette Coleman et helt album med kompositioner bestående af forbogstaverne til en række Freud-essays? Og hvorfor skabte Charles Mingus kompositionen All the Things You could be by now, if Sigmund Freuds Wife was Your Mother?

Disse og mange andre spørgsmål vil forfatteren og filminstruktøren Christian Braad Thomsen belyse med musikeksempler under Freudselskabets juleafslutning, hvor der desuden serveres lidt mad og drikke.

 

Christian Braad Thomsen har nylig udsendt bogen DRØMMEJAZZ (Tiderne Skifter), der samme aften kan købes med en tredjedel rabat som et særligt juletilbud.

 

Medlemmer såvel som gæster bedes tilmelde sig til  freudselskabet@gmail.com senest d. 30.11..  Prisen for gæster er  120,- kr (studerende 90,-).

 

Det Danske Sigmund Freud Selskab
co. Psykoanalytisk Klinik
Kløverbladsgade 18, 2500 Valby
 

webmaster: bp